Et stærkt team af brancheeksperter med unik ekspertise og know-how inden for investering og forretningsudvikling til landbrugssektoren
Eskerod & Skovbøll hjælper Danmarks største og mest komplekse agro businesses til stærkere værdikæde, højere eksekveringsevne og bedre bundlinje.
Via vores unikke ekspertprofil og mangeårige erfaring inden for forretningsudvikling i landbrugssektoren kan vi tilbyde skræddersyet ekspertrådgivning, der styrker konkurrencekraften og hjælper ambitiøse virksomhedsledere til at nå deres mål.
Et dybt engagement i vores kunder og deres forretning gør os til en værdifuld og proaktiv sparringspartner for professionelle virksomhedsledere i en travl hverdag, hvor rammebetingelserne kan ændre sig fra dag til dag, og hurtige reaktioner og strategiske beslutninger taget på et oplyst grundlag kan være afgørende for virksomhedens konkurrenceevne.
Vi støtter op om en verden uden sclerose
Cykelnerven indtager de franske bjerge til fordel for forskning i sclerose, og deltagerne dækker selv alle omkostninger. Hver eneste deltager samler inden afrejse mindst 15.000 kr. ind til forskning i sclerose, og derfor er alle ryttere med til at gøre en stor forskel.
Dét er Scleroseforeningens direktør, Klaus Høm, naturligvis dybt taknemmelig for på foreningens vegne, men i den grad også ift. alle, der hver dag kæmper en kamp med sclerose tæt inde på livet:
– Vi cykler for en verden uden sclerose og er dybt taknemmelige for, at alle vores topmotiverede cykelryttere lægger så mange kræfter og energi i at hjælpe vores sag. De penge, som rytterne og sponsorerne er med til at samle ind for Scleroseforeningen, finansierer mere end halvdelen af al uafhængig dansk scleroseforskning. Midlerne er afgørende for, at vi i det hele taget har et dansk scleroseforskningsmiljø, og derfor gør hver eneste deltager på Cykelnerven en kæmpe forskel for vores arbejde, fortæller direktøren.
